Hvad er bil-leasing?
Bil-leasing er hvor du via en kontrakt langtidslejer en bil i en periode, der er fastsat i kontrakten. Man betaler et beløb hver måned kontrakten løber. Du har ikke ejendomsretten over bilen. Normalt kan kontakten ikke brydes før tid, med mindre den manglende beløb bliver betalt. Når leasingperioden udløber, skal bilen leveres tilbage i en stand, der svarer til almindeligt slid.
Du skal være opmærksom på, at du ikke er beskyttet af købeloven, når du leaser. Du skal derfor være meget opmærksom på, hvad der står i leasingkontrakten.
En undersøgelse viser, at mere end hver sjette af de adspurgte overvejer at lease deres næste private bil. Dvs. at fra at være stort set 0%, så kan vi forvente af antallet af privat leasede biler vil stige meget de kommende år.
Med privat billeasing bevarer du alle dine fordele ved at være bilejer, men du slipper for de sure forpligtigelser, der er forbundet ved at eje en. Den månedlige leasingydelse bliver skræddersyet, så den passer dit behov og samtidig sikrer, at bilen holdes i god stand. Du får ikke nogle uforudsete udgifter hvis bilen pludselig går i stykker. Du kan i dag få en leasingaftale, så den bl.a. indeholder serviceaftale, reparationer, benzinkort, dækskifte, forsikring samt fast pris i hele leasingperioden. Leasingselskaberne har individuelle tilbud, så du gør klogt i at undersøge markedet grundigt, før du leaser din bil. Du kan spare penge, fordi de forskellige leasingselskaber har flere forskellige tilbud og løsninger inden for billeasing.